Weekendtogt til Maritimt Folkemøde 2026
November 3, 2025

Kom med på et fedt weekendtogt, der både byder på sejlads sammen med andre unge og bringer dig til det Martime Folkemøde 2026.

Togtet foregår fra 21-23. august 2026 og er for unge mellem 15 og 30, der er medlem foreningen Danish Sail Training Association. 

DSTA-skibet Fulton lægger skibsdæk til, når vi mødes, hygger og sejler sammen.

Der sejles til og fra Korsør. Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Om du har meget, lidt eller ingen sejlerfaring er lige godt, alle kan være med. Du skal bare have lyst til en sjov og hyggelig weekend sammen med andre unge.

I Korsør vil der være åbent skib på dækket. Andre kan komme om bord til en snak om sejlads og foreningsliv set fra et ungt perpektiv, de kan lære at kvejle og prøve at sætte et stagsejl.

 

Du vil have tid til at opleve det Maritime Folkemødes forskellige aktiviteter i løbet af lørdagen. Her er både musik, debatter, madboder og mange forskellige slags aktiviteter på kajen, på skibene og hos Korsør FGU.

 

TILMELD DIG HER

 

Livet om bord:

Der overnattes på skibets banje i hængekøjer, der hænges op og tages ned hver dag. Udover at sejle skibet, deltager du i madlavning, bakstørn (opvask), nattevagter og lidt daglig rengøring om læ og på dækket.

 

Foruden medlemmer af DSTA er Fultons Esbjergs matroser og besætning også om bord.

 

Vi mødes på den tremastede skonnert Fulton af Marstal i Nyborg fredag den 21. august. Vi sejler en aftentur til Korsør i aftensolen forbi storebæltsbroen over rute T. Lørdag er der åbent skib og tid til at opleve folkemødet. 

Lørdag sen eftermiddag/ tidelig aften forlader vi Korsør, sætter igen sejl og sejler hen og  finder en hyggelig ankerplads, hvor vi ligger natten over.

Søndag gør vi rent om læ og ordner Bakstørn inden vi pumper ankeret op og ind til Nyborg, hovr vi har en sidste baksmønstring inden alle afmønstrer kl. 11

 

Forplejning på skibet og overnatning er inkl. prisen.

 

 

 Du kan se programmet for det maritime folkemøde her:  https://danmarksmaritimefolkemoede.dk/#program 

 

 

Praktisk information

  • Påmønstring den 21. august kl. 17 i Nyborg
  • Afmønstring den 23. august kl. 11 i Nyborg.
  • Der er 24 pladser 
  • Pris: 500 kr. 

DSTA betaler de resterende 500 kr.

  • Hvem kan deltage: Unge fra DSTA mellem 15 og 30 år kan deltage

   

 

Endnu ikke medlem af en af de to foreninger?

Bliv medlem af Danish Sail Training Association:

Du kan melde dig ind i DSTA, når du booker din plads

. Det koster 250 kr. om året at være medlem. Er du under 30 og er det første gang du melder dig ind kan du få et særligt tilbud, der gør at du bliver medlem for 250 kr. de første to år.

Ellers kan du få rabat på dit medlemskab, hvis melder dig ind for 3 eller 5 år.

Du kan læses mere om vores medlemskaber og om DSTA på www.dsta.dk

 

 


Mad om bord

Fulton imødekommer vegetariske diæter, religiøse diæter og allergier, hvis det er angivet på forhånd.

 

Link til pakkeliste

https://fulton.dk/app/uploads/2021/08/Pakkeliste-til-lejrskoleelever.pdf 

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål kan du skrive til dsta.forening@gmail.com eller kontor@fulton.dk

 

*Arrangementet aflyses, hvis der er færre end 12 deltagere.






Toget er ikke en druktur. Det er fint at nyde alkohol i små mængder, men det er sejlads, praktisksømandskab, maritimt folkemøde og hyggeligt samvær, der er i fokus.


November 23, 2025
Som det 11. skib er skoleskibet Hjalm nu også den del af DSTA. Hjalm sejler lige som vores andre medlemsskibe med unge mennesker. Historisk er Hjalm en gammel galease, bygget som sejlskib til fragt i 1901 i Assens.
November 10, 2025
Aktivitetsudvalget er i fuld gang med at planlægge næste års aktiviteter. Listen opdateres løbende, her er programmet, som det ser ud nu. Aktiviteter 2025 Årsmøde 2025 - lørdag den 14. marts 2026 i Aarhus Årsmødet starter kl. 13. Efter generalforsamlingen er spisning og hygge. Mere information om tilmelding, dagsorden og aktiviteter følger. Sejlmagerpraktik - Kom i praktik i 5 dage hos sejlmageren Sejlmager Hansens Efterfølger. Oplev og lærer, hvordan en moderne sejlmager, der syer traditionelle sejl funger. Læs mere om sejlmagerpraktikken her Tilmelding til helle@sejlmagerhansen.dk Young Sailor på Fulton - 13-17. maj i Kr. Himmelfart 2026 10 pladser til unge mellem 14 og 20 år. Deltag i de unges skibstræf sammen med andre unge fra Marilyn Anne, Hjalm og Agape, når I mødes i Ebeltoft på Fregatten Jylland. Læs mere om Young Sailor 2026 her Pris: 500 kr. Tilmeld dig her Sommertogt på Fulton - 3-6. juli 2026 24 pladser til unge mellem 15 og 26 år, der lyst til at holde sommerferie til søs. Sejl med fra Hobro til Nyborg, sæt sejl om dagen, spil kort på ruftaget om aftenen og hygge om bord på Fulton sammen med en masse andre unge. Læs mere om sommertogtet her . Pris: 650 kr. Tilmeld dig her Bådebyggerugen - vi arbejder på at finde en ny samarbejdspartner og starte bådebyggerugen op igen. Windseekertogt til Færøerne - 2-14. august 2026 Sejl med fra Aalborg til Torshavn med stop i Norgen sammen med unge fra Danmark, Irland, Holland og Norgen. Togtet er for unge mellem 15 og 25 (26-28 ved henvendelse ). Læs mere om togtet på Windseekers hjemmeside . Læs mere om togtet på DSTAs hjemmeside Tilmeld dig her Weekendtogt til det maritime folkemøde - 21-23. august 2026 24 unge fra DSTA sejler sammen til og fra Maritimt Folkemøde 2026. Fredag sejler vi fra Nyborg til Korsør. Lørdag oplever vi folkemødet og holder åbent skib og finder en god ankerplads om aftenen. Søndag pumper vi ankeret op og sejler ind til Nyborg. Læs mere om Weekendtogtet på Fulton til Maritimt Folkemøde her Tilmeld dig her Vil du gerne tage martime kurser som duelighed, motorpasser, ROC, yatchskipper m.m eller deltage i sejlerrejser i Grækenland? Husk at du som medlem af DSTA får 10-15% rabat på kurser og rejser hos Svendborg Sejlerskole Læs mere om her The Tall Ships Races 2026 I 2026 er både Aarhus og Aalborg værter for the Tall Ships Races. De to byer skal hver sende 100 unge trainees afsted og du har derfor rig mulighed for at komme med! The Tall Ships Races i Aarhus fra 24-27. juni 2026 Læs mere om hvordan du bliver en af de 100 unge Aarhus sender afsked The Tall Ships Races i Aalborg fra 30. juli til 2. august 2026 Læs mere om The Tall Ships Races i Aalborg. Du kan se ruten for the Tall Ships Races i 2026 her