On the right tack - windseeker togt
November 28, 2024

Windseekertogt - On the right tack om bord på skibet Hendrika Bartelds

Sejl med på en international udveksling til søs på det hollandske skib Hendrika Bartelds sammen med andre unge fra Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Sverige og Holland fra 18-27. juli.

Træd ombord på en af de flotte hollandske tall ships, Hendrika Bartelds, og begiv dig ud på et internationalt sejleventyr! At sejle med på en Exchange@sea er ikke kun en unik mulighed for at møde andre sejlglade unge fra andre lande, men også en mulighed for at sætte fokus på bæredygtighed og plastikforurening af havene sammen med The Ocean Movement. Hvad venter du på?

Tilmeld dig her

Rejsen kort fortalt…

Den 18. juli starter dit eventyr. I Kiel (Tyskland) påmønstrer du skibet Hendrika Bartelds, hvor du lærer skibet, besætningen og de andre unge at kende, inden du drager ud på en opdagelsesrejse til de danske kystbyer og øer i Østersøen.

Alle kan deltage, både dem med og uden sejlerfaring. Om bord vil du lære og udvide dit bekendtskab med at stå til rors, navigere, sætte og bjerge sejl, manøvrerer med skibet, lave knob og hvem ved måske også lære nye shanties. Tag din oplevelse til helt nye højder, og ”gå til vejrs” i den 30m høje mast - hvis du tør. Alle er vigtige og alle spiller en rolle. Samarbejde er et nøgleord i forbindelse med sail training.


Foruden sejltræningen vil du indsamle vandprøver, og analysere dem sammen med en forsker fra The Ocean Movement, og derved bidrage til et globalt forskningsprojekt. Gå i land på øerne og organiser strandoprydninger, og sørg for at efterlade hvert sted renere, end du fandt det. Lær om livet under overfladen, Østersøens økosystem og menneskets indvirkning på havet.


Du vil bo tæt sammen med unge fra andre lande, der trods korte afstande i Europa alle har en forskellig hverdag og hver deres kultur. I løbet af rejsen vil du og de andre danskere hjælpe kokken med at lave en traditionel dansk ret. Ligeledes vil de andre nationaliteter forberede et måltid, der kendetegner deres land.

Udover den faste besætning er der mentorer  for hver nationalitet med. Mentorerne er tidligere trainees hos Windseeker. Mentorerne vil stå for aktiviteter og være din nærmeste kontakt undervejs på togtet.

Skab venskaber for livet på tværs af landegrænser. De bedste venskaber skabes til søs.

Du afmønstrer tilbage i Kiel den 27. juli med telefonen fuld af de smukkeste billeder, en masse minder og internationale kontakter.


Tilmelding, økonomi og andet praktisk

Du kan tilmelde dig her --> Tilmeld dig her


Økonomi

Det koster 750 euro (svarende til ca. 5600 kr.), hvis man er mellem 15 og 25 år.

Det koster 1.000 euro (svarende til ca. 7500 kr.), hvis man er mellem 26 og 28 år.

Prisen dækker kost og logi ombord.

Du skal være medlem af DSTA for at deltage i Exchange@sea.


Synes du det er dyrt? Du kan få hjælp til at skaffe pengene via Windseekers Dinghy Program.

Normalt koster det 75 euro at blive en del af programmet, men som deltager i Exchange@sea får du det gratis.

Dinghy programmet vil lære dig at fundraise og skaffe kapital til at komme med på din drømme rejse!


Transport

Du skal selv betale for dine transportudgifter til og fra Kiel.

Praktisk information

· Hvornår: fra 18. juli 2025 - 27. Juli 2025

· Påmønstring kl. 20:00 / Afmønstring kl. 10:00

· Togtet er for danske unge mellem 15-25 år, ved henvendelse til Windseeker kan du komme med, hvis du er 26-28 år.

· Deltagende lande: Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Sverige og Holland

· Der er maksimalt 28 trainee pladser

· Ingen sejlerfaring nødvendigt. Alle niveauer af sejlerfaring kan deltage.

· Det officielle sprog om bord er engelsk.

· Prisen inkluderer logi og kost ombord. Kan der tilkøbes drikkevarer (andet end vand) om bord er disse ikke inkluderet.

· Prisen inkluderer ikke rejseudgifterne til og fra Kiel, men denne kan refunderes gennem Erasmus+ funden.

· Du skal selv sørge for forsikring: sundheds- og rejseforsikring.

· Vigtigt selv at medbringe sovepose og håndklæder

· Som dansker skal du være medlem af Danish Sail Training Association for at deltage.


Spørgsmål til togtet

Skriv til info@windseeker.org eller scheldejensen.jacob@gmail.com


May 28, 2025
Helsingør selvstyrehavn er DSTAs nyeste medlemsby. Helsingør er en by med en stolt søfartshistorie. Hør Lars Henriksen, havnechef for selvstyre havnen fortælle om havnens historie og visioner.  Erhvervshavn – kulturhavn – Helsingørs dynamiske hjerte!
March 23, 2025
Bliv medlem af DSTA for kun 250 kr. de første to år