A logo for life in spectrum with two hands and the words life in spectrum
DSTA Sommertogt på Fulton 2023
Mar 09, 2023

Ny til søs eller flere sejlersomre bag dig?

Har du lyst til en uge om bord på Skonnerten Fulton hvor sejlads, fællelsskab og praktisk sømandskab er i højsædet? 

A group of people are sitting on a boat playing guitars.

Hvad: DSTA sommertogt på Fulton 2023

Hvornår: 15-21. juli (Nyborg - Svendborg)

For hvem: medlemmer af DSTA mellem 15 og 25 år.

Tilmelding: https://dsta.nemtilmeld.dk/4/

Er du mellem 15 og 25 år og frisk på et togt i Danmark på Fulton af Marstal har du mulighed for at komme med om bord. Det bliver 8 døgn fyldt med sejlads, praktisk sømandskab, gode oplevelser og nye bekendtskaber. Turen går rundt i danske farvande. Vi sejler efter vinden og vejret for at skabe de fedeste sejladser med en masse vendinger, sejlmanøvre og sejltræning.

Udover det praktisk sømandskab du vil stifte bekendtskab med gennem sejladsen, vil der hver dag være undervisning i praktisk sømandskab, hvor du bl.a. kan lære at lave forskellige knob, splejse i tovværk, lægge bændsler og meget mere.

Sammen sejler vi skibet, og du vil indgå i alle praktiske funktioner ombord, som skal løses for at skibet sejler. Der skal bl.a. sættes sejl, styres og gøres sejl fast, ligesom der også skal laves mad, gøres rent og vaskes op.

Der overnattes i hængekøjer på banjen, som er skibets gamle lastrum.

Om du har sejlet før eller aldrig har sat dine ben på et traditionelt sejlskib, er ikke vigtigt. Togtet er for alle med mod på nye oplevelser, læring og venskaber.

 Nysggerig på hvordan det er at være om bord? Se med her https://www.youtube.com/watch?v=2_Y31KFmPaY

Praktisk information

  • Togtet starter den 15. juli kl. 13 i Nyborg og slutter den 21. juli i Svendborg kl. 11.

  • Du skal selv sørge for at komme til og fra skibet.

  • Det koster 2000 kr. for medlemmer af DSTA at deltage. Dette inkluderer fuld forplejning om bord. Tilmelding via nemtilmeld https://dsta.nemtilmeld.dk/4/

    Tilmelding efter først til mølle. Du har fået en plads, når du har tilmeldt dig.

  • Togtet er for unge mellem 15 og 25 år.

 

Har du spørgsmål til tilmelding kan du skrive til louise_olsen_98@hotmail.com.

 

Har du har spørgsmål til togtet, er du også velkommen til at skrive til Fulton på kontor@fulton.dk eller ringe på 22 96 44 84

Du kan læse mere Fulton af Marstal på http://www.fulton.dk/

Du kan læse mere om DSTA og vores andre aktiviteter på vores hjemmeside www.dsta.dk

25 Apr, 2024
Til bådebyggerugen på Bornholm skal de ti deltagere i år overnatte i Hiker's corner på Nordskoven Strand Camping
25 Apr, 2024
Sparekassen Bornholm Fonden støtter Bådebyggerugen på Bornholm 2024
Share by: